Slået op d.

Livet og døden

Designed by Dooder

“Other people are likely not aware that those who pursue philosophy right study nothing but dying and being dead. Now if this is true, it would be absurd to be eager for this all their lives, and then to be troubled when that came for which they had all along been eagerly practicing.”
(Platon, “Phaidon” 64a)

Den ægte filosof, siger Platon er én som udelukkende undersøger døden. Livets store mysterium. Og hvis man har brugt sit liv
på at tænke over og dermed forberede sig på døden, hvorfor skulle man da være bange for døden når den kommer?

Han skriver også i samme tråd som det foregående citat:

“The unexamined life is not worth living”
(“Apology”, 38a5–6)

Sokrates skulle have sagt dette efter sin retssag hvor han valgte døden frem for eksil.
Sokrates virkede ikke til at være bange for døden.

“Either death is a state of nothingness and utter consciousness, or, as men say, there is a change and migration of the soul from this world to another. Now if death be of such a nature, I say that to die is to gain; for eternity is then only a single night.”
(Platon, “The Trial and Death of Socrates: Euthyphro, Apology, Crito and Phaedo”, s.44)

Han var ikke bange fordi han havde mediteret over livet og døden. Han kunne konkludere at uanset hvad der skete efter døden
så måtte det være en velsignelse. Enten fortsætter vi evigheden som ren bevidsthed i intetheden eller også fortsætter vi til en ny verden med vores gamle sjæl,
og han ville være i stand til at fortsætte sin nye eksistens i selskab med tidens største individer

Tibetan book of the dead

I “The Tibetan Book Of The Dead” bliver vi opfordret til hele livet igennem at forberede os på døden. Munkene udviklede et system til at meditere over de forskellige stadier for døden. Munkene skulle meditere ved bla. at visualisere deres eget lig liggende i en kiste. De skulle se for sig hvordan kødet blev fortæret af orme og mider for til sidst at blive til støv. Hver dag forberedte de sig på selve dødeøjeblikket, så de ikke når øjeblikket kom skulle føle frygt eller fortrydelse, men være ved sin fulde bevidsthed. De forberedte sig på en måde så de konstant var parate til rejsen hinsides.

I Buddha’s egne ord:
“Of all the footprints, that of the elephant is supreme.
Similarly, of all mindfulness meditation, that on death is supreme.”

Socrates havde opdaget det samme som sin samtidige filosof Gautama Buddha.
Ved hele tiden at være døden bevidst filtrerer mennesket naturligt det uværdige væk og opdager samtidig livets essens. Man begynder at leve i nuet, at gribe nuet… “Carpe Diem”. Fokus på døden skaber naturligt en bevidsthed (awareness) om livet. Ved at vandre med døden ved sin side, vænner man sig til hans konstante nærværelse og når han slår til kommer det ikke som et chok for os, men som naturligt og forventeligt.

From the mouth of the accomplished masters, come these words:

“O, [you], with your mind far away, thinking that death will not come, Entranced by the pointless activities of this life,
If your were to return empty-handed now, would not your [life’s] purpose have been [utterly] confused?
Recognise what it is that your truly need! It is a sacred teaching [for liberation]!
So, should you not practise this divine [sacred] teaching, beginning from this very moment?”
(The Tibetan Book Of The Dead s. 34)

I døden indtræder vi lige så nøgne og tomhændede som da vi begyndte det. Alt hvad vi livet igennem har arbejdet for bliver til støv, nøjagtig som os selv. Alt hvad der bliver tilbage er et minde. Det minde som de gamle vikinger, romere og andre folkeslag kæmpede for i form den ophøjede dyd: “ære”. Men selv æren, rygtet og mindet vil forgå og blive til støv. Hvor mange vil huske dig om 100 år – 500 år – 10.000 år? Og betyder det hvad andre tænker om dit for længst svundne liv? Så hvis det er meningsløst at samle sig jordligt gods og ære hvad er det da man “i sandhed” har brug for her i livet? Jah det er en individuel sandhed, men pointen er at hvis man vælger ikke at fokusere på det materielle og vores forfængelige ego, da vil livets sande mening blive os åbenbaret.

“I skal ikke samle jer rigdomme her på jorden, hvor de let kan blive ødelagt eller stjålet.
Nej, saml jer rigdomme i Himlen, hvor intet mister sin værdi, og hvor intet bliver stjålet.
Der, hvor du har dine rigdomme, vil også dine tanker være.”
(Matthæus 6/19-21)

Jesus fortsætter i samme spor som sine forgængere. Hvad nytter det at samle på forgængelige ting? De kan blive stjålet eller gå i stykker i en naturkatastrofe. Hvis man arbejder for rigdomme på jorden, vil man også automatisk få et forhold til disse objekter og dermed vil også ens tanker og affektion være forbundne dermed. Når så disse jordlige rigdomme på den ene eller anden måde forgår, da vil vores psyke være forbundne med dem og tabet vil kunnet mærkes i form at savn, vrede, forbitrelse eller ligefrem identitetskrise.

Nogle mennesker identificerer sig så meget med fx. deres job at den dag de mister det, mister de deres identitet. Hele nabolaget er vant til at se en Mercedes i garagen og et Rolex om håndleddet. Personen her har identificeret sig selv ud fra erhvervede ting og når han ikke længere ejer disse ting da mister han selve sig selv og dermed sit grundlag for at leve. Bare se hvordan tallene for selvmord eksploderede i kølvandet på finanskrakket i 2008.
(nytimes.com/)

From: https://farm5.static.flickr.com

Jesus siger at man skal samle sig rigdomme i himmelen og ikke på jorden. Vi kan tolke det sådant at disse rigdomme i himmelen er et andet udtryk for østens Karma, hvor Gud den Almægtige belønner mennesker for enhver god gerning og straffer for enhver syndig handling. Det at samle sig skatte i himmelen kan også tolkes som en psykisk egenskab. Hvis man øver sig i at være ligeglad med jordligt gods og ære og erkender at alle vi elsker kommer til at dø, da har man erhvervet sig en kundskab i himmelen (i psyken) som aldrig vil forgå. Og hvis ens rigdomme består i at nyde livet i nuet i stedet for at bekymre sig om i morgen, da vil man aldrig miste.

“Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke.
Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke?
Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til.
Hver dag har nok i sin plage.”
(Matthæus 6/25-34)

Livet

– Ruben Thuesen